I den lille landsby Krajbjerg har vi fornøjelsen af at udbyde en flot renoveret ejendom, der bedst beskrives med ét ord: unik. Den gennemgribende renovering er foretaget med fokus på moderne boligstandarder, god isolering, kvalitetsbevidste materialer og en rummelig atmosfære i alle rum.
Ejendommen byder på hele 360 m² beboelse, fordelt på et hovedhus på 250 m² og en separat lejlighed på 110 m², der giver mange anvendelsesmuligheder. Lejligheden kan eksempelvis benyttes af forældre, teenagere eller venner, eller udlejes og dermed indbringe en ekstra husleje.
Villaen består af to etager, og i stueplan er der betongulve uden dørtrin, mens en Vølund vand til luft-varmepumpe sørger for opvarmningen. I entréen får I en forsmag på husets stil, og til venstre finder I bryggers, gæstetoilet og forældreafdelingen med soveværelse, walk-in-closet og eget badeværelse. Køkkenet er udstyret med industriemhætte, gaskomfur, spulearm, Quooker og håndstøbte bordplader. Fra køkkenet åbner den store vinkelstue sig med fire charmerende dannebrogsvinduer, og herfra fører trappen op til førstesalen. På reposen bydes I velkommen til fire værelser og endnu et badeværelse.
Udbygning 1 består af et 150 m² velholdt udhus/værksted/garage, der kan benyttes til liberalt erhverv, eller søges godkendt til erhverv. En del af værkstedet er opvarmet med luft til luft-varmepumper fra Daikin, hvilket gør det til en oplagt mulighed for dem, der har brug for en funktionel og opvarmet arbejdsplads.
Udbygning 2 rummer en stor dobbeltgarage og på første sal en lejlighed på 110 m² med egen indgang. Lejligheden har et åbent køkken/stue/alrum med et renoveret køkken, et badeværelse med brus og badekar samt to østvendte værelser. Denne lejlighed kan også udlejes og derved indbringe en indtægt.
Udbygningerne blev malet forrige år, og der er installeret luft til luft-varmepumper fra Daikin, der varmer både lejlighed og værksted.
Den store grund byder på en rummelig gårdsplads med plads til flere biler samt en dejlig, veletableret have med gamle frugttræer. Den store græsplæne giver mulighed for leg og aktiviteter, mens terrassen er ideel til afslapning i solen.
Trods den landlige beliggenhed er der kun 2 minutters gang til skov og 5 minutters kørsel til stranden. Indkøb, fritidsaktiviteter og skole findes i Hornslet blot tre kilometer væk, og skolebussen kører direkte dertil. Letbanen i Løgten kan nås på kort tid, og derfra tager det en halv time til Aarhus.
Med denne bolig får du mange kvadratmeter og her er plads til både erhverv, masser af børn, venner og sågar forældre.