Ejendomsmæglerfirmaet Berg Halager Tips til boligsalg

Få solgt din bolig hurtigere

Forestil dig, at du har været på udkig efter det perfekte hjem i månedsvis. Du har set utallige boliger, og intet har rigtigt fanget din opmærksomhed. Men så en dag, mens du kører rundt i din drømmeby, ser du et skilt på græsplænen, der annoncerer en bolig til salg. Du stopper op, tager et kig på huset og bliver straks grebet af dets charme.
Men hvad var det, der gjorde denne bolig så speciel? Var det placeringen, størrelse eller indretning? Eller var det noget helt andet? Faktisk kan det være en række små detaljer, der gjorde hele forskellen.
Som sælger af din egen bolig, er det vigtigt at forstå, at selv de mindste detaljer kan påvirke en potentiel købers opfattelse af dit hjem. Når vi bor i vores eget hjem på daglig basis, er det let at overse nogle af disse detaljer. Derfor er det afgørende at træde et skridt tilbage, og se på dit hjem med friske øjne inden potentielle købere inviteres indenfor.
Ejendomsmæglerfirmaet Berg Halager Tips til boligsalg

Leg køber i dit eget hjem

Brug 30 minutter på at indtage rollen som en potentiel køber og evaluere dit eget hus. Start udenfor din ejendom og tag på de kritiske briller, præcis som en køber ville gøre. Gå rundt om huset og noter de små ting, der kunne forbedres. Måske trænger facaden til en opfriskning, eller haven kunne drage fordel af en lille oprydning.
Når du går ind i huset, skal du fortsætte med at have de kritiske briller på. Hvordan ser det ud indenfor? Er der rod eller ting, der trænger til reparation? Skriv disse ting ned og lav en plan for, hvordan du kan få dit hjem til at fremstå bedst muligt.
Husk, at små ændringer kan gøre en stor forskel, når det kommer til at sælge dit hus. En frisk buket blomster på spisebordet eller en ny lampe i stuen kan være med til at imponere potentielle købere. Så gå i gang med at gøre dit hjem til det bedste, det kan være, og bestil en gratis salgsvurdering hos Berg Halager. Vi kan hjælpe dig med at navigere gennem alle faser af salget og sikre dig den bedst mulige pris.
Ejendomsmæglerfirmaet Berg Halager Tips til boligsalg

Det kan du selv gøre

RYD OP
Sørg for at der er ryddet pænt op overalt i boligen, så køberne kan fokusere på boligen uden at skulle forholde sig til legetøj, gadgets, løse ledninger og sko.
GØR RENT
Rengør hele huset, puds vinduer og fjern kalk i køkken og på badeværelse så hjemmet tager sig bedre ud for en potentiel køber. Et rengjort hjem får køberne til at slappe af, og hjemmet til at fremstå mere velholdt – og så dufter det også bedre.
LUFT UD
Et hjem har sin egen duft (lugt), og den falder måske ikke i alles smag. Derfor er det vigtigt at få udskiftet luften i boligen dagligt, så en køber ikke allerede i entréen bliver mødt af lugtgener. Fjern dyrefoder og hold huset fuldstændigt røgfrit indendørs. De fleste mennesker reagerer voldsomt på røggener, og vil spekulere på om de kan fjernes.
SKIFT LYSKILDER
De lyskilder der ikke virker skal skiftes, så der både generelt er lys, men også lys der kan skabe en hyggelig atmosfære i hele huset.
Ejendomsmæglerfirmaet Berg Halager tips til gør det selv eller få professionel hjælp

Gør det selv eller professionel hjælp

MUR- OG TRÆVÆRK
Er der revner i murværket, og trænger træværket til algebehandling eller maling, så er det en vigtigt at få det ordnet, så køberne bliver mødt af et velholdt hus allerede i indkørslen.
SMÅ REPARATIONER
Reparer håndtag, greb, låger eller døre der ikke fungerer optimalt, så huset fremstår i ordentlig og velholdt stand.
MALING
Brug tid på at få malet slidte døre og dørkarme, så mængden af småting ikke skræmmer køberne væk.
ARMATURER
Drypper vandhanen er det på tide at få skiftet pakningen og fjernet eventuelle kalkrester.
HAVEN
Fjern ukrudt, slå græs og klip hækken så haven ser indbydende ud. Er det sommer, kan du med fordel plante blomster i krukker på terrassen og stille havemøbler på de bedste pladser i haven. Det viser køberne, at haven har et godt udeliv, som de fleste holder af.