Dejlig 1-plans villa med god rumfordeling - den perfekte familiebolig. Beliggende på lukket vej kun ca. 20 min. kørsel fra Aarhus og Randers og med gå-afstand til Hårup Skole, hvor der også er vuggestue og børnehave.
Indretning Indeholder: Rummelig entré og bryggers med vaske-/varmeinstallationer og rigtig god skabsplads. Stor, skøn stue med udgang til hyggelig udestue og herfra udgang til den lukkede have, der er gjort nem at holde. Stuen er i delvis åben forbindelse med flot køkken med lille spiseplads. Desuden soveværelse med direkte adgang til brusebadeværelse, 4 gode værelser - det ene med udgang til terrasse - og endnu et brusebadeværelse.. Gulvvarme i bryggers og begge badeværelser.
God garage med værksted. Redskabsrum i haven.
Området Med kort afstand til både Aarhus og Randers og med motorvejstilkørsel i nærheden og bybus næsten til døren får man her en meget attraktiv beliggenhed. Dette kombineret med skole/børnepasning i gåafstand, en dagligvarebutik i nabobyen Mejlby, der er vokset sammen med Hårup og forbundet via en sti, samt en idrætsforening der udbyder mange forskellige sportsgrene i både hallen og på sportsbanerne ved skolen, og man får opskriften på hvorfor mange netop søger dette område.