Drømmer du om at bo på landet med 20 min. kørsel til Aarhus
Dejlig ejendom med mange muligheder beliggende lidt uden for Hårup med stor grund på 15.000 m2. Her får du opfyldt drømmen om at komme på landet, og samtidig er der kun ca. 20 min. kørsel til Aarhus.
Ejendommen Består af boligen og i forlængelse heraf udestue og en garage. Desuden er der en staldbygning, opdelt i flere rum, med bl.a. værksted. Ejendommen opvarmes med et pillefyr. Stor, skøn have med gamle frugttræer og drivhus/pavillon.
Indretning Boligen indeholder i stueplan: Entré, flot køkken/alrum og stor vinkelstue opdelt i spisestue og stue med udgang til udestue. Desuden brusebadeværelse og værelse. Mellemgang med trappe til 1. sal med stor repos, der kan blive en god arbejdsplads, samt soveværelse, 2 værelser og toilet. Desuden disponibelt rum uden varmeinstallationer. Sælger oplyser, at næsten alle vinduer i boligen er skiftet.
Området Skole og vuggestue/børnehave i Hårup (skolebus lige uden for døren) og i nabobyen, Mejlby, der er vokset sammen med Hårup og forbundet via skolesti, er der dagligvarebutik. I forbindelse med skolen tilbyder den lokale idrætsforening mange forskellige sportsgrene i både hallen og på sportsbanerne. Bybus til Aarhus næsten til døren. Motorvejstilkørsel lige i nærheden. Et dejligt område for både børn og voksne.